Bienvenue...
Café Viggo er en veletableret fransk bistro, restaurant og bar beliggende på Frederiksberg i København.
Nyd den franske stemning, det franske køkken, vine, fadøl og musikken, som befandt du dig i det parisiske latinerkvarter.
I har som gæster mulighed for at nyde et væld af franske specialiteter, hvad enten det er i dagtimerne, hvor Caféen byder på fransk frokost a la Carte eller i aftentimerne, hvor restauranten serverer mad med inspiration hentet fra det franske landkøkken.
Om Serge Sevestre, køkkenchef
​
Serge Sevestre hører til i kategorien vaskeægte franske kokke i Danmark. Old school, ærkefransk mad, lavet fra bunden. Mange gode, franskorienterede spisesteder i byen har nydt godt af en gæstevisit fra hans side gennem årene.
Sevestre repræsenterer det gedigne, franske brasserikøkken, hvor pendulet svinger mellem det rustikke og det forfinede. Han kender de franske regionalkøkkener, traditioner, de gamle tilberedningsformer.